Åben åbning · 1.e4 e5
Løberen sigter efter det svage punkt f7 - skakkens ældste angrebsplan.
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4
Italiensk parti er en af de ældste kendte åbninger - den blev analyseret af italienske mestre allerede i 1500-tallet. Planen er ligetil: Hvid udvikler sine lette officerer hurtigt og stiller løberen på c4, hvor den peger direkte på f7 - det eneste felt i Sorts lejr, som kun kongen forsvarer. Netop derfor er f7 (og f2 for Hvid) skakbrættets ømmeste punkt i åbningsfasen.
Hvid vil typisk følge op med c3 og d4 for at bygge et stærkt bondecentrum, eller spille roligt med d3 og rokere kort. Sort svarer bedst med spejlbilledet Lc5 (det klassiske Giuoco Piano, "det stille spil") eller det aktive Sf6, der angriber e4-bonden med det samme. Begge parter bør rokere tidligt - kongen står ikke godt i midten, når linjerne åbnes.
Pas på fælderne omkring f7: mange lynhurtige mattrusler (blandt andet skolemat-idéerne med Dh5 eller Df3) bygger på præcis den svaghed. Lærer man at få øje på truslerne mod f7, har man lært noget, der gælder i næsten alle åbne åbninger. Italiensk parti er den perfekte første åbning, fordi hvert træk følger en sund regel: bønder i centrum, officerer ud, konge i sikkerhed.